DKK aflevering                                      Aktivitet 1                        Gruppe: Jasmina, Brian og Anette

 

 

·        Læs teksten ”Kulturmødet i pædagogisk arbejde” og diskuter i gruppen, hvorfor vi skal beskæftige os med et emne som kulturmødet? Hvad er efter din opfattelse begrundelsen for, at vi skal beskæftige os med emnet?

Brian:

Som vi også diskuterede på indkald den 1 sep, så er andre kulturer og kulturopfattelser meget udbredt i den verden vi lever i, den globale verden med åbne grænser. Vi er derfor som pædagoger nød til at kunne forstå og agere blandt forskellige kulturer. Som det også er beskrevet i ”Kulturmødet i pædagogisk arbejde” så er det vigtigt at vi se individet før kulturen, ednisiteten.

Jasmina:

Emnet kulturmødet relateret til pædagogisk arbejde møder man allerede i mange institutionstyper, hvilket hovedsageligt vil være vores fremtidige arbejdspladser. I anbetragtning  af at de etniske minoriteter udgjord knap 9% af Danmarks befolkning  i 2006 kan vi som kommende pædagoger være sikker på at en kompetence som tværkulturelt arbejde vil være noget der kræves af os, uanset i hvilken institutionstype vores fremtid vil være.

 

 

·        Hvilke personlige ønsker har du for arbejdet med emnet ”Kulturmøde”. F.eks. hvilken målgruppe har især din interesse?

Brian:

Hvis jeg skal vælge en målgruppe, så synes jeg gruppen flygtning er spændende. Her har vi med at gøre med en gruppe der ofte er præget af traumer eller oplevelser der gør at de kræver ekstra pædagogisk fokus.

Jasmina:

Mit personlige ønske for arbejdet med emnet er normal området 0-3 år, fordi det for det første interesserer mig mest og fordi jeg vil mene at grundstenen for en vellykket integration af de etniske minoriteter i det moderne Danmark burde starte i de tidligste  institutionserfaringer  børn med anden etnisk baggrund samler.

 

 

·        Hvilke (kulturelle)problematikker oplevede I? F.eks. Hvilke kommunikative problematikker ser du i kulturmødet?

 

Brian:

Hvis jeg skal tage et eksempel fra min praktik, så vil jeg nævne de meget forskellige pædagogiske arbejdsmotoder og opfattelser der var i min praktik. Det var en stor institution inddelt i 5 grupper efter alder og pædagogisk fokus. Vi havde tit forskellige opfattelser af dagligdags situationer, hvor ex. Vi gav børnene lov til at tage maden med i hånden og spise ude hvis de havde lyst. I en anden gruppe var reglen af man sad ned ved bordet og spiste på det samme tidspunkt. Der er flere eksempler hvor både pædagogsik tænkning og erfaring kan spille ind på den kultur der er i institutionen. Den forskellige måde at tænke på bunder i måden man tænker og kommunikere på :-) Den gruppe jeg var i havde en gennemsnitsalder på 35 og den anden gruppe jeg beskriver har en gennemsnitsalder på ca 50.

Jasmina:

I min sidste praktik følte jeg mig selv lidt udsat for ikke at blive anerkendt for min person. En af beboerne derude brugte tit mit statsborgerskab til at kategorisere mig. Dertil skal siges, at borgeren var retaderet på  mange måder, blandt andet havde han en meget lav intelligens. Dog brugte han altid den med at jeg kom fra et andet land og talte et andet dansk end det han var vant til, til at komme af med nogle frustrationer som var udspringet af min handlen, dette kunne typisk være til et måltid, hvor jeg havde mindet ham om den madpolitik der var i institutionen og de aftaler borgeren havde lavet med personalet.

 

Samme borger gik meget op i film der var produceret af Erik Clausen. Og ham kendte jeg heller ikke til inden min praktik, men her byggede det kulturelle skrid faktisk en bro til at kunne opnå en relation, i det vi beskæftigede os sammen med emnet.

Mens jeg skriver dette, går det op for mig, at det at have en anden kultur til grobund I ens identitetsdannelse kan hurtigt gøre en til en der er anderledes. Og dette betyder at man hurtigere bliver udsat for diskremineringer, fordi man er mere sårbar.

 

 ·        Kan I nævne sammenhænge, hvor kulturforskelle har/kan virke hindrende for den pædagogiske faglighed? F.eks.: Hvilke ”klassiske faldgruber” ser I, i kulturmødet mellem pædagog og forældre af anden etnicitet?

Brian:

Sprogbarriere: Pædgoger kan ofte mistolkes af forældre og omvent.

Religion: Den pædagogsike faglighed kan blive sat på en prøve i tilfælde hvor en eller to tosprogede danskere på grund af religion ikke kan deltage i den fælles aktivitet, ex. Svømning, fest etc. Her ville man med en eller to etniske danskere, vælge flertallet og sige at de skulle deltage. Hvor man med tosprogede børn fagligt må gå på kompromi og lave specielle tiltag.

Jasmina:

Klassiske faldgruber, med henblik på kulturen og  forhold til forældresamarbejdet er først og fremmest de forskellige normer og værdier at nævne  som  hver individuelt har fået impliceret i sin socialitet.

De forskellige normer og værdier giver ofte anledning til skrid mellem pædagogers og forældrenes opfattelse af, hvad det bedste er for børnene.

Dernæst bliver der lagt vægt på den sproglige integration som varetages,  som en del af den enkeltes institutions dagligdag, plus at der for børn fra førskolealderen er påbudt et decideret sprogstimuleringstilbud (folkeskolelovens § 4 a).  Men komunikation med forældrene kan være svært, fordi de ikke har gennemgået en sprogstimulering, når de er indvandret som voksne. Derfor kann man sige at den barriere der opstår er af  meta-sproglig karakter.

 

 •                     Kan/bør kulturforskelle være hindrende for den pædagogiske faglighed?

Brian:

Nej, jeg synes at uanset hvilken kulturel baggrund man har, så skal man kunne indgå i det samfund og under de normer/regler som samfundet sætter.

Jasmina:

Selvfølgelig burde kulturforskelle ikke være en hindring for den pædagogiske faglighed, men jeg mener at står man ude i feltet, ser praksis anderledes ud. Jeg tvivler på at mennesket (inkl. Mig selv) helt kan aflægge en kategorisering af det ukendte , for sådan bliver livet overskueligt for os. Men os der ønsker at gøre et stykke professionelt arbejde, vi bliver nød til at forbedre os og skaffe et rum hvor ingen er mere dansk end andre.